Trefoldigt leve for traditionerne på Allégade
De nye træspær gemmer sig for de flestes blikke under stilladsernes overdækning bag Riises Landsted på Allégade. Men når de nu er rejst, skal traditionerne selvfølgelig holdes frem i lyset. Som bygherre og partner i ombygningen af Allégade 7 havde Frederiksbergfonden derfor inviteret til rejsegilde for en lille kreds af håndværkere, naboer og samarbejdspartnere den 3. juli. På præcis denne dato for tre år siden underskrev Frederiksbergfondens direktør Martin Dahl aftalen med mediehuset TV2 Kosmopol (Lorry) om køb af det tidligere Økologiske Inspirationshus. Tre år er siden gået med myndighedsdialog, udmatrikulering, arkitektkonkonkurrence, projektering, entrepriseudbud og byggeri. Ombygningen af ejendommen skal huse…










