I 200 år har området omkring Frederiksberg Allé haft tilnavnet Forlystelsernes Allé på grund af alléens rolle som hovedåre i hovedstadens teaterliv. Her har borgerne kunnet beruse sig i underholdning på bl.a. forlystelsesstedet Alhambra med plads til 2000 tilskuere og i mindre teatre som Riddersalen i Lorry, på Betty Nansen Teatret og Aveny med flere.
Scenekunsten er fortsat uadskillelig fra Frederiksbergs dna. Derfor har Frederiksbergfonden siden 1997 støttet Teaterflisen som en årlig prisuddeling, der har til formål at hædre en skuespiller for en særlig markant kunstnerisk og gennemslagskraftig indsats inden for dansk teater, revy, musikteater samt film- og tv-skuespil. Hver ny flise føjer et navn til fortællingen om scenekunsten som den kan opleves i og udenfor teaterbyen Frederiksberg.
Frederiksbergfonden har fra 2025 taget ansvar for at videreføre traditionen som vært for prisen. Formålet er at bevare Teaterflisen som en åben og folkelig markering af scenekunsten og dens betydning for byen.
Se alle de kendte modtagere af Teaterflisen
Teaterflisen samler publikum, teatre og kunstnere om de oplevelser, der bliver siddende længe efter forestillingen. Prisen peger på det særlige møde mellem scene og publikum, hvor teater kan skabe eftertanke, nærvær og fællesskab.
Publikums stemme er central. Det er publikum, der er med til at stemme på den kunstner, som hvert år hædres med en flise på Frederiksberg Allé. På den måde forbindes den enkelte kunstners bidrag med en bredere fortælling om Frederiksberg som teaterby.

Se mere fra årets prisafsløring

