Hvordan har det lokale kulturliv klaret sig igennem en pandemi – og hvad lærte man? Det giver en ny rapport en række bud på.
Siden pandemien i marts 2020 fik regeringen til at slukke for store dele af vores normale liv, er også kulturaktørerne på Frederiksberg blevet udfordret af skiftende restriktioner og usikkerhed. Nogle aktører valgte helt at trække stikket til al form for kulturelt initiativ, mens andre satte ekstra volt til kreativiteten og fandt nye måder at formidle kulturelle oplevelser på.
Hidtil har det ikke været muligt at få viden om, hvordan det danske kulturliv proaktivt har klaret sig igennem en pandemi, men nu er en ny rapport på gaden, som giver et bidrag til forståelsen.
Rapporten har titlen ’Kulturaktører i en pandemi -erfaringer fra Frederiksberg’ og rapporten er udarbejdet af kulturnetværket Slæng. Forfatterne har på baggrund af fire interviews og spørgeskemaer besvaret af netværkets medlemmer, sammenfattet erfaringerne fra 2020 og beskrevet, hvordan de kan bruges nyttigt fremadrettet. Både i en før-pandemisk normal hverdag – og i en ’new normal’ hverdag med tilbagevendende restriktioner.
Konklusioner
Hovedparten af Frederiksbergs kulturaktører har forsøgt at udvikle nye typer af aktiviteter i det omfang, det har været muligt og ikke overraskende har de digitale spor været vejen til at håndtere et forsamlingsforbud, som satte en stopper for rigtig mange aktiviteter. Det gælder bl.a. musikfestivalen Stella Polaris, der gav publikum mulighed for at streame live-koncerter og solgte festival-kits med øl, snacks og merchandise for at fuldende oplevelsen derhjemme. Det samme gjorde den elektroniske festival Strøm, som oplevede at nå ud til at langt større publikum ved at streame koncerter. Læs artiklen her.
Frederiksbergmuseerne har også formået at tænke udenfor museumsvæggene. Programmet lød på flere digitale aktiviteter og flere udendørsaktiviteter som f.eks det vindende Art Pond kunstprojekt, der er indviet for nyligt ved Møstings Hus.
Cirka halvdelen af de adspurgte i undersøgelsen har afviklet fysiske events – bare med færre deltagere. Hos URBAN 13 under Bispeengbuen, hvor store dele af indtægterne traditionelt er kommet fra deres spillested, har de undervejs tilpasset sig restriktionerne og arrangeret intim-koncerter og filmklub. Her og flere andre steder melder man om, at en øget diversificering af aktiviteterne, gør den enkelte aktør mindre sårbar.
Det har dog på ingen måde kunnet opveje tabet af det billet- og barsalg, der generelt er faldet eller helt forsvundet, sammenfatter rapporten. Derimod har fondsstøtte for flere skabt et stabilt økonomisk fundament og flere har oplevet en stor velvilje fra fondene til at bibeholde midler på trods af omprogrammering og ofte nedskalering af aktiviteter.
Rapporten kommer med en række anbefalinger til en ’new normal’ hverdag med tilbagevendende restriktioner samt anbefalinger til fokusområder, der i en ganske normal hverdag, med fordel kan arbejdes videre med.