”Jeg synes, det er ret fedt, at vi har lavet det her mad af noget, der skulle være smidt ud. Det smager ret godt.” Sådan fortæller en elev, der i efteråret har været med i et pilotprojekt på Skolen ved Søerne, hvor tre udskolingsklasser har arbejdet med madspild, sundhed og medborgerskab i valgfaget madkundskab.
Projektet er tilrettelagt af organisationen FødevareBanken, der modtager tonsvis af brugbar overskudmad fra fødevareproducenter og grossister hvert år. Fødevarerne fejler ikke noget, men kan af forskellige årsager ikke sælges, så de indsamles og distribueres videre til cirka 360 medborgerorganisationer, som anvender dem i tilberedningen af måltider til mennesker i svære livssituationer.
Fødevarestyrelsen anslår, at det spiselige madspild i de danske husholdninger udgør cirka 247.000 ton om året. Det svarer i gennemsnit til, at hver indbygger smider 42 kilo mad i skraldespanden – alt sammen mad, der kunne være spist. Hvis man vil ændre den adfærd og gavne både miljø, madbudget og sine medmennesker, så kræver det viden og praktisk erfaring om madspild. Og med dette pilotprojekts erfaringer in mente, så er det en adfærdsændring, der kan begynde i skolen. Tanken er da også, at projektet udrulles til alle Frederiksbergs folkeskoler og Frederiksbergfonden har derfor støttet pilotprojektet med 60.000 kroner. Efterfølgende er det planen, at FødevareBanken udruller tilbuddet nationalt som et tilbud til madkundskabslærerne.
Læring i moduler
Pilotprojektet består af tre moduler, hvor de to 7. klasser og en enkelt 8. klasse indledningsvis fik et oplæg om madspild og madfattigdom, inden de blev sluppet løs til sessions i skolekøkkenet for at tilberede måltider af overskudsvarer fra FødevareBanken.
Det omsatte eleverne i de første undervisningstimer til bl.a. koteletter med tzatziki, æblekage og kanelboller, som var tiltænkt det lokale herberg Lærkehøj. Nogle af leverne var også med til at levere maden og fik en snak med personalet og rundvisning på stedet.
Til næste undervisningsgang skulle både de to 7. klasser og 8. klasse eleverne selv spise den mad, de havde tilberedt. De ældste elever blev udfordret lidt ekstra med en madspildsbattle, hvor eleverne skulle freestyle en ret ud af de forskellige overskudsvarer, de havde modtaget og hvor madholdende blev bedømt ud fra retternes smag, anretning og kreativitet.
Tegn på omtanke
Ved projektet start og afslutning fik eleverne udleveret enslydende spørgeskemaer. I den afsluttende evaluering af forløbet gav et større antal elever udtryk for, at de gerne vil være med i køkkenet derhjemme sammenlignet med besvarelsen ved projektstart. 63% af eleverne er begyndt at tænke mere over madspild derhjemme, svarer de.
”Jeg synes selv, at jeg tænker mere over madspild nu, end jeg gjorde før,” udtrykker en af eleverne efter pilotprojektet, og det bakkes op af madkundskabslærer Ida Leschly Blegvad:
”Jeg er sikker på, at eleverne nu har en større viden både omkring FødevareBanken, og hvor meget god mad, der kan spises frem for at blive smidt ud. Derudover har de også fået en større opmærksomhed på madfattigdom og fødevarernes CO2-aftryk, og at det derfor er vigtigt, at vi reducerer madspild så meget som muligt.”
