Med Frederiksbergfondens køb af Det Økologiske Inspirationshus og partner i ombygningen af huset til et nationalt center for skolehaveforeningen Haver til Maver, har Frederiksbergfonden som ejendomsejer en ny rolle og interesse for både Allégades historie, men også virke og fremtid. Det var baggrunden for, at fonden inviterede til paneldebat om Allégades fremtid, inden uddelingen af Frederiksbergpriserne i oktober.
Allégade og dens omkringliggende gårde og marker var i 1700-tallet et yndet udflugtsmål for københavnerne, der gerne ville væk fra hovedstadens stank og ud i den frisk luft. Og i kølvandet på københavnernes ekskursioner til det grønne smørhul fulgte snart traktørsteder og forlystelser. Tilmed i en sådan grad, at området under 1. verdenskrig blev kaldt for Nordens Paris, indledte stadsarkivar Caspar Christiansen for at tegne en ramme for tilhørerne. I dag er der ikke meget oh-lá-lá over Allégade, bekræftede flere paneldeltagere i deres beskrivelse af nutidens Allégade.
Der mangler liv og fornøjelser. De tilbagetrukne bygninger bag områdets typiske hvide stakitter gør Allégade uegnet til detailhandel. Den vestlige del af gaden er meget skjult bag højre træer, og på den modsatte side finder man den højeste koncentration af dårlig mad, lød andre kritikpunkter. Allégades største styrke er dens historie og den finurlighed, man kan forsvinde ind i, blev der sagt.
Historien er Allégades fremtid
Kan Allegade igen få den placering i hovedstadsborgernes bevidsthed som et attraktivt område, man gerne vil besøge? Det var et af spørgsmålene, som moderator Olav Hesseldahl skød ind mellem de skiftende deltagere i panelet, som repræsenterede beboere, grundejere, kulturinstitutioner, Haveselskabet, kommunalbestyrelse og områdets historie.
”Make Allégade great again” var ordret en fælles intention for deltagerne i paneldebatten, men naturligvis ikke noget, der løses med et enkelt greb. Nogle af de relativt simple forslag gik på at fjerne p-pladser, sænke farten, gøre bevoksningen mere åben og skabe mere leben særligt på den østlige side af gaden, hvor restauranterne ligger tilbagetrukket i forhaverne.
”Men inden vi taler om de fysiske rammer, kan vi spørge os selv om – hvad vil vi med fremtiden? Jeg tror, at vi har mere og mere brug for stærke fortællinger og her har vi en unik mulighed, for Allégade har så mange gemte fortællinger. Vi har nogle bygninger, der har noget indeni, som er interessant,” fremhævede Henrik Køhler, direktør i Riddersalen. Og blandt disse nævnte han foruden teatret, også Riises Landsted og Café Intime – steder, der efter hans opfattelse, netop rummer essensen af den åndelighed, der kan gøre gaden til noget ekstraordinært, man gerne vil besøge.
Det synspunkt var helt i overensstemmelse med planerne for Riises Landsted, som den radikale 1. viceborgmester Lone Loklindt løftede de spæde fremtidsplaner for under paneldebatten. Hun kunne fortælle, at Frederiksberg Kommune har lejet huset for at det kan udvikles til et debathus og et sted, hvor historien skal gøres tilgængelig.
”Riises skal være et sted for debatten om, hvilken by det er, vi vil leve i,” sagde Lone Loklindt. Og endnu et håndslag for fremtiden blev givet, da hun tog imod opfordringen til at mødes med Frederiksberg Grundejerforening og gadens øvrige interessenter for at drøfte, hvad de og kommunen ser af udfordringer og løsninger.
Øvrige paneldeltagere:
- Lars Leth, medindehaver, Café Intime
- Anne-Birgitte Agger, beboer og direktør på Hotel og Restaurantskolen
- Michael Kistrup, eventudvikler, Haveselskabets Livsstilsmesse.
- Kristian Hartmann, bestyrelsesmedlem i Frederiksberg Grundejerforening og erhvervsmægler
- Henrik Køhler, direktør i Riddersalen.