Frederiksbergfonden har fået Erhvervsstyrelsens godkendelse til at ændre i fundatsen.
Frederiksbergfondens oprindelse fra salget af Frederiksberg Sparekasse for ca. 30 år siden er i dag en synlig bidragyder til børn og unge, kulturlivet og medborgerskabet på Frederiksberg. Noget tilsvarende ses også en række andre steder i Danmark, hvor lokale sparekasser blev erstattet af byfonde med et markant filantropisk bidrag til lokalsamfundet f.eks. i Skive, Holbæk, Hobro, Himmerland og på Bornholm.
En fond har hverken medlemmer eller ejere og derfor heller ikke nogen generalforsamling eller årsmøde, hvor ledelsen vælges. I stedet har fonden en fundats, som en bestyrelse skal efterleve. Og det kontrolleres af fondsmyndighederne, at bestyrelsen overholder både fundatsen og regler om god fondsledelse fra bestyrelsens og direktionens side.
Fundatsen kan derfor også kun ændres, hvis det godkendes af Erhvervsstyrelsen. Og dette har været tilfældet i 2020, hvor Frederiksbergfondens fundats både fik en generel modernisering, og samtidig blev forenklet på flere punkter.
Større råderum for henlæggelse
Oprindeligt var det et krav i fundatsen fra 1990, at fonden måtte uddele 90 procent af sit overskud, fordi 10 procent hvert år skulle beholdes af fonden selv relateret til den tids inflations- og renteniveau. Fra 2020 gælder det, at bestyrelsen løbende kan bestemme om der skal ske henlæggelser i et rimeligt omfang. I praksis tilstræber Frederiksbergfonden med en uddelingsramme på 10 mio. kroner årligt at uddele hele sit planlagte overskud, som kan svinge meget fra år til år p.g.a. aktie- og obligationsafkast og reguleringer af ejendomsværdier.
Da fonden kom til verden i 1990 havde man i en årrække haft økonomisk krise i Danmark, og fundatsen stillede krav om, at kapitalværdierne, der dengang var ca. 120 mio. kroner skulle sikres mod spekulation og tab, så fonden kunne leve uophørligt. Andre fonde var nemlig stiftet med sigte på, at formuen skulle uddeles inden for en årrække, for så at lukke, når kassen var brugt. Men Frederiksbergfonden skulle bestå for eftertiden. Efter moderniseringen af fonden i 2020 er der færre krav om sikring af kapitalen, men til gengæld forlanger fundatsen, bestyrelsen skal fastsætte en langsigtet risikoprofil, som passer til fondens forhold om at skulle bestå.
De oprindelige ca. 120 mio. kroner i 1990 svarer til ca. 200 mio. kroner i nutidens prisniveau. Frederiksberg-fondens faktiske kapitalformue ved udgangen af 2020 forventes at være ca. 600 mio. kroner og er altså omkring tredoblet på 30 år opgjort i faste priser.
Der er også for 2021 planlagt uddelinger for 10 mio. kroner.