”Det er noget af det fedeste, de har lavet”
Jan Flindt Pedersen fik æren af at klippe den røde snor til Café Paraplyens nyistandsatte, grønne knopskydning. ”Det er noget af det fedeste, de har lavet. Jeg har i mange år tænkt på, at man skulle udnytte de lokaler til noget andet,” sagde han, da den grønne nabobygning til Café Paraplyen blev indviet den 11. juni 2025 på en sommerdag, der tillod at både jordbærkage og hyldedrik i vinglas blev serveret udenfor. Det var en festlig dag som brugere, ansatte og frivillige i Café Paraplyen på Nyelandsvej 66 havde set frem til. Café Paraplyen er et socialt værested på Frederiksberg,…