Er der interesse og behov for at anvende Frederiksberg Have og Søndermarken til mere og andet end det, borgere og turister oplever i dag? Disse spørgsmål stillede Slot- og Kulturstyrelsen og Frederiksbergfonden i fællesskab til en række kulturaktører, og deres besvarelser gav i rapporten Central Park på Frederiksberg fra 2023 nogle perspektiver på, hvad den statslige forvaltnings– og formidlingsopgave af kulturarven har af barrierer og potentialer.
Frederiksbergfonden tog et spadestik dybere i potentialerne for de kongelige slotshaver og lod i 2024 repræsentanter fra teater, festival og museum m.m. ideudvikle på havernes anvendelse. Resultatet er et debatoplæg der kan tjene som inspirationskatalog til Slots- og Kulturstyrelsen om havernes fremtidige anvendelse. Debatoplægget bygger videre på de helt grundlæggende intentioner for slotshaverne som både rekreative, historiske og kulturelle åndehuller. Men også som en afbalanceret ramme for at fremme erhvervs- og turistaktiviteter.
34 muligheder i spil
Debatoplægget beskriver i alt 34 potentialer indenfor anlæg og aktiviteter, der kan udfoldes i de fem zoner slotshaverne inddeles i: Kulturpromenaden (Allégade), Naturens læringsrum (særligt Haver til Mavers skolehaveområde), Frederiksberg Have, Haveselskabets Have (incl. kolonihaveområdet) og Søndermarken.
”Oplægget rummer mange spændende og interessante potentialer for en styrket anvendelse og udnyttelse af såvel Søndermarken og Frederiksberg Have samt i de tilgrænsende områder. Jeg synes især, at der er interessante tanker om yderligere formidling af byens plante- og dyreliv. Her tænker jeg især på området Bumhaven og Haveselskabets Have, som et anderledes supplement til skolehaverne,” siger Lone Loklindt, formand for By- og Erhvervsstrategisk Udvalg og 1. viceborgmester på Frederiksberg.
Lone Loklindt henviser til, at debatoplægget foreslår en udvidet adgang til, at flere borgere får mulighed for at dyrke haver. Her er forslag om at udvide havedriften i Haver til Mavers skolehaveområde til også at omfatte andre end skolebørn, udvikling af Haveselskabets Have som inspirationshave for flere spiselige planter og gøre kolonihaverne tilgængelige for offentligheden og blive laboratorium for udvikling af nye former for dyrkningsfællesskaber i byen.
Debatoplægget er også positiv læsning for formanden for Frederiksberg Erhverv, Jesper Nørgaard Viemose:
”Der er særligt tre styrker i oplægget, som kan bidrage til at videreudvikle Frederiksberg, når man ser det gennem en ”erhvervsoptik”. For det første kan der tiltrækkes flere turister til Frederiksberg, hvis potentialerne i oplægget imødekommes. For det andet kan ideerne i oplægget forstærke Frederiksbergs image som en interessant grøn og kulturel bydel, og for det tredje vil en række lokale erhverv i zonerne op til Frederiksberg Have og Søndermarken få direkte gavn af den forventede øgede trafik af turister,” siger han.
Ændringer i rammerne i 2025
Lige siden 1883 har Haveselskabets demonstrationshave i Frederiksberg Have været en inspirationskilde for haveinteresserede. I området mellem inspirationshaverne, Paradehuset, Brøndsalen og restaurant Mielcke & Co. har der gennem årene desuden været koncerter, livsstilsmesser, markeder og andre aktiviteter.
I januar 2025 offentliggjorde Haveselskabet en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at Haveselskabet ikke fortsætter sin lejeaftale med staten, og fra 30. juni i 2025 overdrager driften af området til Slots- og Kulturstyrelsen. Det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvad fremtidsplanerne er for Haveselskabets Have, men det er udmeldt af Slots- og Kulturstyrelsen, at havebrugerne ikke berøres. Det er ikke kendt, hvad der skal ske med kolonihaverne, som Haveselskabets medlemmer har haft fortrinsret til at erhverve med den forpligtelse, at de skulle tjene som inspiration og vises frem for offentligheden.