Dette er ikke et klaver. Det ligner et klaver, men den polerede finèr har sluppet sit greb i instrumentets konstruktion, og træværkets smukke glød er dækket af grålige organismer, der lever lystigt og som i samspil med rigelige vandmængder for længst har taget livet af toner og klang.
Klaveret spillede en hovedrolle i den audiovisuelle performance Opløsning af komponist og pianist August Rosenbaum og visuel kunstner og koreograf Ea Verdoner. Værket er udviklet i samarbejde med Cisternerne og Strøm, og det blev opført den 10. og 11. januar i den ekstraordinære kunsthal under Søndermarkens plæne.
August Rosenbaum har tidligere eksperimenteret med at give koncerter i utraditionelle rammer, men dette projekt er formentlig det hidtil mest udfordrende som et bud på en totaloplevelse af opløsningsprocesser.
”Det er jo enormt svært, for man ikke se ”opløsning” i luften og det er svært at forstå lydligt, så vores performance er på en eller anden måde et forsøg på sammen at gå ind i noget, der er lidt abstrakt og mærke det fysisk, lydligt og visuelt,” forklarede August Rosenbaum inden opførelsen.
I løbet af den fire timer lange opførelse kunne publikum bevæge sig rundt i alle Cisternernes kamre og opleve en audiovisuel installation, hvor lydoptagelserne af det tiltagende hendøende klaver indgår i en ny komposition af August Rosenbaum. Værket kunne høres gennem et multikanals-højttalersystem i dialog med video og koreografisk performance.
”Det jeg har komponeret, er et forsøg på at vise, hvad klaveret har villet og kunnet i det fugtige miljø. Jeg har besøgt det ofte og gennem besøgene dokumenteret måden, det går i opløsning på. Klaverets opløsning er et billede på processer og det prøver vi at udvide til en kollektiv visuel oplevelse gennem levende performance i rummet, hvor to dansere forholder sig til opløsning og en video, der bliver et vindue ind til en menneskelig opløsning. Det bliver forskellige greb, der smelter sammen og giver styrke til hinanden,” sagde August Rosenbaum inden premieren.
Stærke kræfter under græsplænen
Klaveret stod i fem måneder i Cisternernes våde, mørke miljø og undervejs har August Rosenbaum lavet lydoptagelser af klaverets løbende tab af lydkvalitet, indtil der kun var simple plinglyde at trykke ud fra tangenterne.
”Min tanke var at forfaldet ville ske over nogle måneder. Jeg havde ikke troet, at det ville være kommet så langt. Men det er ret smukt at lyden er helt væk og det eneste sted, man kan opleve det, er i luften omkring,” siger August med henvisning til de lydoptagelser, publikum skulle præsenteres for.
Det kan kun fungere i Cisternerne
Opløsning kunne næppe være opført andre steder end i Cisternerne, hvor kunsthallens egen igangværende opløsning er en forudsætning for kunstnernes værk. Vandet pibler ind fra oven og fra siderne, og drypsten tydeliggør sin insisteren overfor den menneskeskabte betonkonstruktion, som naturen er i færd med at tage tilbage ved vandets kraft.
Det har August mærket på egen krop, når han har siddet ved klaveret og spillet i 30 cm vand i timevis.
”Så kan man bare mærke den stille, subtile måde, stedet æder sig ind på en på. Stedet her har en kølig afvisende karakter, som er enorm tillokkende og samtidig er det enormt smukt hernede. Kamrene har en stærk tiltrækningskraft fordi de på en måde ikke vil have at man er der, og rumklangen, der oftest forbindes med noget smukt, er nærmest ækel her. Hvis man siger noget, bliver lyden bare hængende i 30 sekunder. Man mærker virkelig, hvor stor en impact man har i det rum.”
Frederik Birket-Smith, direktør i Strøm, fungerer som musikalsk kurator i forbindelse med Frederiksbergmuseernes opsætninger i Cisternerne. Opløsning var et af de projekter, han ikke kunne sige nej til, da August præsenterede det for et år siden. Siden har Frederiksbergfonden og andre fulgt trop med økonomisk støtte.
”Jeg har lavet mange projekter i Cisternerne med artister, der synes, at det er spændende at lave noget herned på grund af den store rumklang. Men lige det her projekt handler ikke om rumklang, men om det Cisternerne kræver og vil have. Og Cisternerne vil tydeligvis gerne have noget ud af Augusts klaver, som helt bogstaveligt er ved at forsvinde mellem hænderne på os,” sagde han i december.
Det stiller store krav at lave en opsætning i de rammer, hvor alt er fredet og der ikke må ændres på noget.Foruden den lydmæssige opgave med at skabe en totaloplevelse, der for første gang nogensinde giver publikum mulighed for at gå rundt i alle Cisternernes kamre.
”For mig handler det om at gribe det rum og se, hvad er det for rammer for musikken, vi arbejder med og hvad er det for rammer, der kan spænde ben. Det jeg så godt kan lide ved Augusts idé her, er, at han som pianist ikke længere kan spille på dét, der er hans naturlige instrument. På mange måder er det helt sygt at sige, at en pianist skal spille på et klaver, der ikke er et klaver, men det sætter August ud på dybt vand som kunstner, og det er også dét, der gør det hele spændende.”
