Frederiksbergs unge fik en oplevelse af andre unges syn på demokrati og hvordan man kan have dialog med dem, man er uenige med.
C:NTACT er en socialøkonomisk ungdomsscene, der laver forestillinger og workshops om sociale problemstillinger målrettet andre unge. Oftest sker formidlingen gennem personlige historier, som fortælles af helt almindelige unge med ualmindelige liv. I andre tilfælde er der skuespillere, der sliber en social bevidsthed blandt publikum.
Målet med forestillingerne er at nedbryde fordomme og give indsigt i samfundets blinde vinkler og menneskeskæbner, som måske ligger langt fra ens egen.
C:NTACT opfører forestillinger i dagtimerne på Edison eller tager ud på skoler og ungdomsuddannelser. Frederiksbergfonden har ved flere lejligheder og senest op til valget, støttet C:NTACTs arbejde for at fremme forståelse af demokrati blandt unge.
”Demokrati – og hva så?”
Lige inden efterårets kommunalvalg var unge skuespillere fra C:NTACT på turne til flere uddannelsesinstitutioner på Frederiksberg med workshoppen ”Demokrati – og hva så?”
Sagi Saqab Hassan og Anna Ines Werchmeister indtog først scenen og delte deres syn og lyst til at engagere sig i det danske demokrati med tilskuerne, mens de tre skuespillere, Sammy Germain Wadi, Arash Mosaddegh og Nadezhda Klimenko i rollerne som ”sølvpapirhat”, feminist og en teflonbelagt ignorant, involverede eleverne i deres ”diskussioner”. Målet med deres rollespil var at give eleverne en forståelse af, hvordan ens personlige baggrund former dine synspunkter og hvordan man har en dialog med nogen, man er meget uenig med.
Nyhedsmediet Falkoneren skrev en reportage om C:NTACTs besøg på Frederiksberg Gymnasium og mediet talte med tre af eleverne om deres udbytte af workshoppen. Alle tre havde bagefter besluttet sig for at stemme til kommunalvalget.
Foto: Jeanette Hougaard
”Helt overordnet er jeg blevet mere motivet for at stemme og sætte mig ind i, hvad det indebærer. Jeg føler, at jeg før var lidt ligeglad, men nu er jeg motiveret. Jeg føler også, at vi alle sammen har et ansvar,” sagde Martin Dam til Falkoneren.
For vennen Emil Larsen var det især de personlige oplevelser, der kan forme en person politisk, der gjorde indtryk på ham.
”Jeg synes, det var fedt, for det satte nogle personlige oplevelser på politik. Det bliver tit en ideologikamp, hvor man står og diskuterer mod hinanden. Jeg kunne relatere til karaktererne i skuespillet på en måde som jeg ikke kan, når jeg ser en politisk debat på tv, fordi man også ser deres svage sider og et mere menneskeligt perspektiv. Jeg havde ikke tænkt på at jeg skulle stemme, men det her har da motiveret mig.”