Rose er af af de mange børn, der har været med til at gøre gården til en oase.
Det blev grønnere, smukkere og hyggeligere, da beboerne i Skolevænget endelig fik skovlen under et trist gårdmiljø og skabte en oase for det gode naboskab.
En pandemi og nedlukning af Danmark kan også have positive følgevirkninger. Det kan en stor del af de 328 beboere i Skolevænget ved Nordens Plads godt skrive under på. For i dag har beboerne i de 116 lejemål adgang til et gårdmiljø med krydderurtehave og smukke bede, udsigt til selvbyggede fuglehuse, pallemøbler at slænge sig i og en renoveret petanquebane, der alt sammen passes af et frivilligt haveteam af børn og voksne. Og det er lige så vigtigt blevet et sted, hvor man i højere grad end tidligere, mødes og lærer naboen at kende.
”Da landet lukkede ned, og vi alle sad derhjemme hele tiden, fik jeg meget behov for at komme ud og begyndte så at fjerne ukrudt i gården. Jeg brugte mange timer dernede og folk begyndte at interessere sig for det, kom med kaffe og børnene blev involveret. Langsomt opstod tanken om, at vi også her kunne bygge videre på de skønne tanker for en sansehave ved Nordens Plads og få skabt en oase her hos os selv. Og så søgte vi Frederiksbergfonden om 20.000 kroner til projekt ”Eventyrlig Oase” til at sætte det i gang. Pludselig var der 11 mennesker, der byggede pallemøbler. Der var den fedeste energi,” fortæller Tina Agerskov, formand for afdelingsbestyrelsen i Skolevænget.
Et løft til medborgerskabet
Det gode naboskab har også fået et løft af projektet, fortæller Tina Agerskov. Mange børn har taget aktivt del i projektet og gennem børnene kommer man i bedste fald tættere på nogle forældre, der måske ellers ikke ville have været synlige eller have involveret sig:
”Projektet har helt klart betydet noget for det gode naboskab. Det har betydet at folk er begyndt at lære hinanden at kende og finde ud af, hvem naboen er. Pludselig kan Finn, der flyttede ind for 61 år siden, fortælle til nogen, hvordan gården så ud dengang. Man fortæller den gode historie, som gør at man får lyst til at tale sammen og vi kan se, at når vi har aktiviteter som f.eks. bålmad, så kommer der flere og flere. Det sætter nye samtaler i gang. Og vi ved, at jo mere vi ved om hinanden, jo mere respekt får vi også for hinanden,” siger Tina Agerskov.