Haveplaner skal også bære frugt

 

Fasangården har de seneste 100 år været anvendt som privatbolig, men er nu åben for alle med appetit på mad og have. Foto: Martin Sørensen

Efter to års restaureringsarbejde er Fasangården og haven omkring den smukke ejendom nu åben for alle. Nu kan du gå direkte fra Frederiksberg Have og til bords i Meyers restaurant, der vil hente selvdyrkede råvarer i haven. 

Da vi besøger Fasangården fire dage før genåbningen af stedet som Meyers Spiseri, er det kassebiler og håndværkere i sikkerhedssko, der traver hen over gårdspladsen. Men der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvordan hestehovene i 1828 har klapret over stenbelægningen, når de trak vogne med Fasangårdens beboere og prominente gæster frem til hoveddøren i den fornemme bygning.

Siden Slots- og Kulturstyrelsen i 2018 påbegyndte en meget omfattende restaurering af ejendommen i Frederiksberg Have, har det netop været årene omkring 1828, hvor ejendommen havde sin storhedstid, der har været pejlemærke for restaureringsarbejdet indenfor og i haven. Og man er gået grundigt til værks.

Alle sten på den fredede gårdsplads skulle lægges på ny. Foto: Martin Sørensen

Eksempelvis er den omtalte stenbelægning på gårdspladsen fredet, så da det undervejs blev nødvendigt at forstærke underlaget for at klare nutidens trafikbelastning, måtte brolæggerne pille stenene op, lægge dem i nummererede kasser og derefter lægge dem igen i samme mønster og område.

”Der skal jo være et ordentligt serveringsfad til sådan en fin bygning,” som landskabsarkitekt, Marie-Louise Wanscher udtrykker det. Og det kan man kun være enig i, at stedet fortjener, når forhåbentlig mange mennesker i fremtiden vil besøge stedet og spise, drikke kaffe eller markere en særlig festdag hos Meyers, der fra 1. oktober driver restaurant og have i Haven.

Støtter et offentligt oplevelsessted

Netop haven har Frederiksbergfondens bestyrelse valgt at støtte med 500.000 kroner i 2020. Som en del af donationen er opsat nye hegn og låger som byder besøgende pænt velkommen på Fasangården, hvor der nu er åben adgang for offentligheden.

”Som kongelige haver er det staten, som driver Frederiksberg Have og Søndermarken. Man kan sige, at Frederiksbergfondens bidrag til brugshaven i tilknytning til statens store udgifter til restaurering af Fasangården er en anerkendelse af det store og kostbare arbejde, som det har været at fremtidssikre og åbne bygningen efter den var udlejet til en privat familie gennem snart 100 år. Nu er den et oplevelsessted for alle,” siger Martin Dahl, direktør i Frederiksbergfonden.

Budgettet for restaureringen lød på 29,2 millioner kroner, mens der var afsat 1,5 million kroner til haven, hvoraf fonden altså har bidraget med en tredjedel.

Spisekammer for restauranten

Landskabsarkitekt, Marie-Louise Wanscher fortæller, at haveplanen giver god plads til mange forskellige og gamle sorter af frugttræer og frugtbuske, lige som også køkkenhave med grøntsager og urter skal forsyne køkkenet med egne råvarer.

”Der skal plantes så meget spiseligt som muligt og så tæt på, at man næsten kan plukke krydderurterne fra køkkenvinduet,” siger Marie-Louise Wanscher.

Landskabsarkitekt, Marie-Louise Wanscher fra Slots- og Kulturstyrelsen. Foto: Martin Sørensen

Selvfølgelig bliver der også en masse for øjet og næsen, når man færdes i haven eller sætter sig på de små terrasser. Omkring huset tilplantes gamle, robuste stauder, mens der andre steder plantes fritvoksende roser, ’vildt’ skovbevoksning under de gamle buske og anlægges stenbede med lavendel. I det ene hjørne af området desuden anlagt en grusplads, der blandt andet kan bruges til at opsætte telt ved større arrangementer.

Indenfor har de vældig travlt op til åbningen. De smukke, tapetserede stuer med en personlig og tidstypisk indretning kan godt fornemmes mellem kasser og travle folk. Gennem køkkenvinduerne kan man se hurtige hænder arbejde med at gøre spisekammeret klar til åbningen. Menukortet byder blandt andet på kronvildt, krustader og vandbakkelser, som sikkert er retter, der også blev serveret på Fasangården i 1828, men i dag bliver lovende moderniseret af den unge køkkenchef Anika Madsen.

Af Jeanette Hougaard

,

Tilmeld dig vores nyhedsbrev