Musikmuseet

UNDERVISNINGSTILBUD TIL FREDERIKSBERGS SKOLER PÅ MUSIKMUSEET
Musikmuseet på Rosenørns Allé på Frederiksberg har en enestående samling af musikinstrumenter. Alt fra bronzelurer, spillemandsmusikken, stadsmusikanter, guldalderens danske komponister osv. præsenteres på museet, hvor de besøgende får lejlighed til at afprøve en række interessante instrumenter som fx pauker, el-trommer, trompet, xylofoner m.m.

Musikmuseet er et spændende og godt læringssted for børn og med støtte fra Frederiksberg Fonden tilbydes elever fra 1. og 4. klassetrin på Frederiksbergs skoler nu et spændende forløb i instrumenternes verden.

Undervisnings- og udviklingsansvarlig på Musikmuseet, Ulla Hahn Ranmar udtaler om samarbejdet:

”Jeg synes, at vi med projektet har vist, at de muligheder som Musikmuseet kan tilbyde går rigtig godt i samspil med områdets skoler og deres behov/ønsker om anderledes undervisningstilbud inden for det musikfaglige område”.

Museets undervisningsforløb tager udgangspunkt i fagenes nye forenklede fælles mål og tilbyder skolerne et spændende læringssted for elever på alle niveauer. Elevernes sanseoplevelser og aktiv deltagelse er undervisningens pædagogiske omdrejningspunkt, hvor de bl.a. får lov til at udforske musikinstrumenternes lyde og kreative potentialer i hands-on workshops.

For yderligere information se mere på www.natmus.dk/museerne/musikmuseet/undervisning/

Eller kontakt Ulla Hahn Ranmar

Foto: Kasper Kristoffersen, Musik Museet

Foto: Kasper Kristoffersen, Musik Museet


 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev