Fundats

 

 

 

F U N D A T S
for Frederiksberg Fonden
CVR-nummer 46206312
 

 

Fondens navn og hjemsted

§ 1

Fondens navn er ”FrederiksbergFonden”

Fonden fører tillige binavnet ”Frederiksberg Sparekasses Fond”.

§ 2

Fondens hjemsted er Frederiksberg Kommune.

§ 3

Fonden er opstået derved, at den selvejende institution Frederiksberg Sparekasse, Gammel Kongevej 160, 1850 Frederiksberg C, har ophørt med et drive den hidtil drevne sparekassevirksomhed og ved bestyrelsesbeslutning af 28. marts 1990 i henhold til repræsentantskabsbemyndigelse af 19. december 1989 og senere stadfæstelse har ændret vedtægterne til nærværende fundats.

 

Fondens formål

§ 4

Fondens formål er virke til gavn for almene og velgørende formål i
Frederiksberg Sparekasses hidtidige virkeområde.

 

Fondens kapital

§ 5

Fondens grundkapital udgør ved oprettelsen kr. 100 mill.

Grundkapitalen foreligger i form af værdipapirer samt fast ejendom.
Til grundkapitalen skal endvidere henregnes:

De midler i form af kontanter, værdipapirer eller andet, som senere måtte tilfalde fonden ved
arv eller gave, for så vidt det af arvelader eller gavegiver udtrykkeligt er bestemt, at det pågældende beløb, respektive værdipapirer eller andre værdier, skal henlægges til fondens grundkapital.

Sådanne beløb, værdipapirer eller andet, som fondsbestyrelsen med respekt af
fondslovgivningens regler herom måtte beslutte at henlægge til fondens grundkapital.

Fondens sikringskapital udgør ved oprettelsen kr. 21.763.604,00.

Til sikringskapitalen skal endvidere henregnes sådanne beløb, værdipapirer eller andet, som fondsbestyrelsen med respekt af fondslovgivningens regler herom måtte beslutte at henlægge til fondens sikringskapital.

Fondens kapital i øvrigt benævnes rådighedskapitalen.

 

Anbringelse af fondens kapital

 § 6

Fondens kapital skal anbringes forsvarligt og bedst muligt.

Midlerne anbringes i værdipapirer efter reglerne i §§ 8-12, jf. dog stk. 3 og 4.

Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på renter og andet afkast af fondens aktiver samt arv og gave, som arvelader eller giver har bestemt skal anvendes til uddeling. Midler, der er skænket eller udlagt på skifte, kan forblive i den form, i hvilken de er modtaget.

Fondsmyndigheden kan tillade, at midlerne anbringes på anden måde.

§ 7

Fondens værdipapirer skal så vidt muligt noteres på fondens navn og anbringes i depot i forvaltningsafdelingen i anerkendt pengeinstitut.

Fondens kontante beholdning, hvis størrelse skal afpasses bedst muligt efter det til enhver tid
værende behov for likvide midler, skal så vidt muligt indestå på foliokonto eller opsigelse lydende
på fondens navn i en anerkendt bank eller sparekasse.

§ 8

Højst 15 pct. af midler må anbringes i aktier i ét selskab. Endvidere må der i ét selskab højst erhverves aktier svarende til 15 pct. af det pågældende selskabs aktiekapital.

Reglerne i stk. 1 finder ikke anvendelse på fondsaktier eller på aktier, som ved aktieudvidelse erhverves ved benyttelse af den tegningsret, der er knyttet til fondens aktier.

For konvertible obligationer finder stk. 1 tilsvarende anvendelse.

§ 9

Beregningen af de i § 8, stk. 1, 1. punkt nævnte grænser sker på grundlag af handelsværdien
(kursværdi, eller for fast ejendom, den seneste offentlige kontantværdi) af de midler, fonden ejer
på erhvervelsestidspunktet.

§ 10

Anbringelse kan ske mod tinglyst panteret i fast ejendom, såfremt det for lånet udstedte pantebrev sammenlagt med foranstående prioriteter omregnet til kontantværdi har sikkerhed inden for 80 pct. af den seneste offentlige kontantvurdering.

§ 11

Anbringelse mod pant i bygninger, der tilhører en anden end grundens ejer, kan kun ske
med fondsmyndighedens tilladelse. Det samme gælder fast ejendom, som varigt er indrettet
med særlig erhvervsvirksomhed for øje.

§ 12

Anbringelse må kun ske mod pant i faste ejendomme, hvis bygninger er brandforsikrede i et forsikringsselskab, der har koncession til bygningsbrandforsikring.

 

Anvendelse af fondens indtægter mv.

§ 13

Fondens overskud, som dette fremkommer efter fradrag af alle udgifter til fondens drift og administration, herunder honorar til fondsbestyrelsens medlemmer, revisionshonorar m.v. og øvrige honorarer, og efter at alle efter fondsbestyrelsens skøn fornødne henlæggelser og overførsler til næste år er foretaget, anvendes efter fondsbestyrelsens skøn til de ovenfor i § 4 angivne formål med respekt af de i nærværende paragraf angivne forskrifter. Fondsbestyrelsen kan herunder stille legatboliger i
ind- og udland til rådighed for personer, der er omfattet af § 4.

Til fondens grundkapital eller sikringskapital henlægges et af bestyrelsens fastsat
beløb, dog minimum 10 pct. af overskuddet før uddelinger.

Det herefter fremkomne beløb er til disposition for fondens bestyrelse til uddeling i henhold til fondens formål. Der kan ikke ske udlodning til stifteren. Det resterende beløb overføres til det kommende regnskabsår og indgår dermed i den samlede rådighedskapital.

Eventuelt tab skal først inddækkes ved anvendelse af fondens rådighedskapital. Måtte rådighedskapitalen ikke være tilstrækkelig hertil, anvendes sikringskapitalen til dækning af tab. Først herefter dækkes
tab ved anvendelse af grundkapitalen. Sikringskapitalen kan ligesom grundkapitalen ikke anvendes
til uddeling.

 

Fondens bestyrelse

§ 14

Fondens bestyrelse består af 4-5 medlemmer. Ved vacance vælges nye bestyrelsesmedlemmer bortset fra 1 medlem, jf. nedenfor, af den samlede bestyrelse. Et af bestyrelsesmedlemmerne er den til enhver tid værende formand for Bikubenfonden eller en af Bikubenfonden udpeget person, der har bopæl eller hovederhverv på Frederiksberg. Udpegningen sker for 4 år. Derudover udpeger Bikubenfonden 1 medlem, der deltager som kommitteret i bestyrelsen.

Fondens øvrige bestyrelse supplerer sig selv. Ved valg af bestyrelsesmedlemmer lægges vægt på, at der i fondens bestyrelse er repræsenteret såvel juridisk som økonomisk og ledelsesmæssig kompetence, samt kompetence i relation til fondens uddelingsformål. Bestyrelsens medlemmer vælges for en fireårig periode.

Ethvert medlem af bestyrelsen skal fratræde ved udgangen af det regnskabsår, hvori det pågældende medlem fylder 70 år. Et bestyrelsesmedlem skal endvidere fratræde, såfremt dette kommer under konkurs eller gør sig skyldig i en handling, der gør den pågældende uværdig til fortsat at være medlem af bestyrelsen. Tilsvarende skal et bestyrelsesmedlem, som på grund af længerevarende sygdom eller anden svækkelse, har vist sig ude af stand til at beklæde hvervet som medlem af bestyrelsen, eller som har vist sig klart uegnet, udtræde af bestyrelsen.

 

Bestyrelsens rettigheder og pligter

§ 15

Bestyrelsen vælger af sin midte en formand og træffer i en forretningsorden nærmere bestemmelser
om udførelsen af sit hverv.

Bestyrelsen afholder møder efter formandens bestemmelse, eller når et medlem af bestyrelsen eller revisor fremsætte begæring herom.

Bestyrelsen er – bortset fra de i § 20 og 21 omhandlede tilfælde – beslutningsdygtig, når over halvdelen af dens medlemmer er til stede. Hvor intet andet er bestemt i nærværende fundats, træffes alle beslutninger i bestyrelsen med simpel stemmeflerhed.

I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

Over forhandlingerne i bestyrelsen føres en forhandlingsprotokol, hvori alle beslutninger indføres, herunder alle beslutninger angående kapitalens anbringelse og anvendelse af fondens indtægter til fondens formål. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening ført til referat.

Direktion

§ 16

Fondens bestyrelsen kan, såfremt den måtte finde det hensigtsmæssigt, ansætte en direktør.

Direktionen forestår i så fald den daglige ledelse af fondens virksomhed i overensstemmelse med
de af bestyrelsen fastsatte retningslinjer.

Direktøren antager den efter dennes skøn fornødne assistance til administration
af fondens økonomiske forhold.

Tegningsregler

§ 17

Fondens tegnes af bestyrelsens formand i forening med 1 medlem af bestyrelsen eller af 3 medlemmer af bestyrelsen i forening.

Bestyrelsen kan meddele prokura.

Bestyrelsen kan give enkelte personer i eller uden for bestyrelsen fuldmagt til at tegne fonden
særlige anliggender.

 

Årsregnskab og revision

§ 18

Fondens regnskabsår er kalenderåret.

Det første regnskabsår efter nærværende fundats går fra vedtagelsestidspunktet
den 28. marts 1990 til den 31. december 1990.

Fondens årsregnskab opgøres i overensstemmelse med god regnskabsskik og skal give et retvisende billede af fondens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling samt resultat.

§ 19

Årsregnskabet udarbejdes og underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer senest 6 måneder
efter regnskabsårets afslutning.

Årsregnskabet skal revideres af en af fondsbestyrelsen valgt statsautoriseret revisor.

Ændring af fundatsen

§ 20

Såfremt forandrede forhold gør ændringer af fundatsen nødvendige eller hensigtsmæssige, skal den samlede bestyrelse efter enstemmig beslutning herom, kunne vedtage de således påkrævede eller ønskelige ændringer. Ændringer skal godkendes i medfør af lov om erhvervsdrivende fonde.

Fondens opløsning

§ 21

Såfremt den situation skulle indtræde, at fondens formue måtte være gået fuldstændig tabt eller på grund af den økonomiske udvikling eller andre omstændigheder være reduceret så stærkt, at en opretholdelse af fonden ikke længere kan anses for rimelig, kan fonden opløses efter enstemmig indstilling fra den samlede bestyrelse. Opløsningen kræver fondsmyndighedens godkendelse.

I tilfælde af fondens opløsning skal fondsformuen fordeles og anvendes i overensstemmelse med
de i § 4 anførte formål alt efter bestyrelsens frie skøn.

Fondsformuen kan aldrig gå tilbage til stifteren eller andre bidragsydere.

Ikrafttræden

§ 22

Nærværende fundats træder i kraft på tidspunktet for registrering i Erhvervsstyrelsen.

—-

Nærværende fundats træder i stedet for fundats af 16. december 2008

Frederiksberg, den 1. december 2015

Sys Rovsing                                                Peter Christmas-Møller

Mads Lebech                                             Niels Smedegaard

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev